Første Talgo kørsel med passagerer til Hamborg – 03-11-2025
Mandag den 11. november kørte DSB for første gang med passagerer i de nye Talgo-vogne på ruten mod Hamborg. Jeg startede ud ved Nordhavn Station, hvor EB 3214 var i front for Talgo-stammen(EC 405) på vej mod København H – flot pyntet med flag på fronten. Herefter gik turen til Hovedbanegården, hvor DSB officielt præsenterede de nye vogne for offentligheden. Efter præsentationen blev flagene fjernet, så toget kunne køre op til de tilladte 200 km/t, i stedet for den midlertidige grænse på 160 km/t.
Undervejs mod Hamborg blev der holdt taler, serveret lidt mad og drikke, og stemningen blandt passagererne var præget af spænding og begejstring. I Odense stod borgmester Peter Rahbæk Juel klar til at lykønske DSB med de nye vogne.
For mit vedkommende sluttede rejsen i Kolding, men jeg ser allerede frem til at prøve hele turen til Hamborg en anden gang. Jeg fik ikke taget nogle billeder inde fra toget undervejs, da jeg havde fokus på at filme her. Videoen der fra kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=Iz9517rInsc
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.