Hector Rail med DSB EA 3020

Lørdag den 15. maj var det så dagen hvor EA 3020 skulle afsted mod sit nye hjem i Bulgarien. Lige som da EA 3007, EA 3010 og EA 3022 skulle videre, var det Hector Rail der stod fra transporten fra GB til Padborg. Denne gang var det Hector Rail´s ellokomotiv 241.009(Moneypenny) der havde EA 3020(G.F.Ursin) med til Padborg.

Jeg startede dagen ud med at køre et smut forbi Fredercia, hvor MX 1006 + MX 1008 holdt med Weedfree toget. Derefter kørte jeg så syd ned mod Padborg, og havde et par steder undervejs jeg godt ville have undersøgt som mulige fotosteder. Jeg syntes dog vejret var ikke helt optimalt, så jeg endte med at tilbringe det meste af formiddagen til toget kom ved Fårhus. Her blev det da også til et par gods billeder undervejs af EG 3102, Br 5332, Br 5406, 185 403-3 og EG 3112. Efter at Hector Rail var passeret med EA 3020 på slæb, som i dagens anledning havde fået et fint klistermærke med “Tak for denne gang”, kørte jeg mod Padborg station.

Da jeg ankom til Padborg, var 241.009 blevet koblet af EA 3020 og holdt i syd enden af Padborg. Kort tid efter trillede RailAdventure med deres “RADVE 111 082-4″ ind til Padborg i spor 13. Med sig var EB 3219, EB 3220, EB 3221 og EB 3218. EB-lokomotiverne blev koblet fra, og “RADVE 111 082-4” rangede til sporet hvor EA 3020 holdt, og blev koblet sammen. Kort tid der efter var der så afgang, og der kunne vinkes farvel til EA 3020 for denne gang.

Hector Rail 241.009 blev så koblet på 4 EB lokomotiver, og de blev trukket længere ind i Padborg. Til slut blev det til et billeder af hvert lokomotiv, og så gik turen ellers hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.