MY Veterantog – Jyllandstur 2021

Lørdag den 25. september var de så endnu en gang tid til året Jyllandstur med MY Veterantog. Jeg var denne gang ikke med toget, da der var en del strækninger jeg gerne ville fotografere på, inden det er slut når ERTMS kommer.

Jeg startede dagen ud med tidligt om morgenen at køre til Marslev. Her holdt MY Veterantog klar med MY 1126, efter være ankommet sidst på natten der til. Efter lidt forskellige billeder, blev der rangeret til spor 3, og herefter var der så afgang mod Odense station. Så jeg kørte videre til Elmelund(lidt uden for Odense mod vest), og fik et par billeder her.

Derefter gik turen ellers mod Jylland, og det første udvalgte fotosted her, var i Grejsdalen. Strækningen mellem Vejle og Holstebro overgår til ERTMS i løbet af 2022. Så efter et par billeder her ved Grejsdal´s I signal, forsatte jeg videre mod Brande. Et nyt sted jeg ikke havde været før, og her blev det til et enkelt billede af toget i en kurve.

Turen gik videre mod strækningen mellem Herning og Skjern, hvor jeg fik et par billeder lidt efter Kibæk.
Næste efter dette kørte jeg til Holstebro, hvor jeg havde udset mig et sted i nærheden af “Bur”.
Efter toget var passeret kørte jeg til Holstebro station, hvor det blev til et par hurtige billeder imens der blev foretaget omløb. Da det begyndte at nærme sig afgang kørte jeg til den fine bro fra 1946 der går over Storåen i Holstebro.

Så gik turen til Herning, hvor jeg lige nåede frem til at få en række billeder af ankomsten til stationen. Efter ankomst blev der rangeret til pladsen, hvor HMJK (Herningegnens Model Jernbane Klub) har til huse i en bygning der ved.
Der var afsat godt 3 timer ophold, hvor der var mulighed for at besøge HMJK, og få sig noget mad.
Montør Larsen fremviste også hans Jernbane bil, og der blev afprøvet knaldsignal ved at der blev rangeret med Traktor 278.

Da det begyndte at nærme sig afgang fra Herning mod Skanderborg, kørte jeg til lidt før Ikast. Der havde jeg udset mig en bro over banen, men desværre var der ikke så meget lys der, da der var træer på begge sider. Så efter toget var passeret kørte jeg til Alling, hvor jeg fik et par rigtig fine billeder af toget fra en høstet majsmark. Jeg kørte videre til Skanderborg station, hvor der skulle foretages omløb igen, for at kunne køre syd på mod Odense. Efter et par billeder af omløbet, kørte jeg jeg til Korsvejen i Skanderborg, og fik et par billeder af toget. Til slut kørte jeg til Ejby, hvor dagens sidste billeder blev taget lidt uden for byen.

no images were found

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.