Påskebesøg på Jernbanemuseet og kørsel med Hs 415

Fredag den 25 marts var familien og jeg taget en tur til Jernbanemuseet. I forbindelse med påskeferien blev der kørt med damptog på museets egen strækning, og denne gang var det Litra Hs 415 som havde æren af at være trækkraft. En anden ny ting på Jernbanemuseet siden mit sidste besøg, er at der for tiden er en lille mini udstilling omkring “Den Orange Traktor(Traktor 57) og Olsen Banden”.