Tysklandtur 2019 – Dampfloktreffen – Lørdag

Så er vi kommet til lørdag den 13. april og her var der planlagt to kørsler; henholdsvis om formiddagen til Döbeln over Nossen hvor vi jo boede, samt om eftermiddagen til Kamenz og Bautzen. 
Vi startede ud med at køre ud til blokposten ved Rothschönberg hvor vi tidligere om torsdagen havde fotograferet toget med gas vognene. Vi var ikke de eneste der havde fået den ide, så der vi ankom godt en halv time før det skulle passere var der allerede en 3-5 andre stykker der, og som tiden ellers nærmere sig mere og mere, vil jeg gætte på vi kom op på en 20-30 personer.

Efter at toget var passeret her, kørte vi mod Roßwein hvor vi tidligere på ugen havde været forbi for at tjekke mulige foto lokationer, og her kørte vi op på en bakke hvor man kunne få et billede højt oppe fra mod signalbroen. Desværre så drillende solen lidt og der var modlys, men i det mindste var der kun en enkelt anden som forvildende sig der op, så vi var da nogen af de eneste der fik billeder lige fra den lokation. Herefter kørte vi ned til selve stationen i Roßwein og afventede så at toget skulle komme den anden vej fra Döbeln. Her var det igen godt at vi var i god tid, da der også var godt pakket med folk da toget ankom. 

Efter toget var kommet til Roßwein kørte vi hurtigere videre mod Nossen, og da vi kommet lige i god tid afsted, kunne vi lige nå at få et billede mere da toget passerede ved Karl-Heinz Riedel. 

Så kørte vi ellers mod Deutschenbora hvor vi ventede i lidt tid, da der var et længere ophold i Nossen. Her havde vi valgt en placering lidt nord for, og vi stod nærmest op langs motorvejen. Vi kunne her konstatere at der nu blev kørt forspands kørsel resten af vejen fra Nossen til Dresden, da 58 311 nu var forest, med 50 3610 bag sig. Herefter kørte vi mod Radebeul Øst hvor vi fik de sidste par billeder inden toget nåede til Dresden.

Så gik turen ellers mod eftermiddagens kørsel, nemlig først til Kamenz. Det første sted vi gjorde stop var i en stor kurve med en god åben strækning kort før byen. Efter at 52 8195-1 (samt med 118 552-9) var passeret her, kørte vi mod banegården i Kamenz hvor det vrimlede med folk, men et par hurtige billeder blev det dog til. Så vi kørte til den udvalgte foto lokation i byen, nemlig en banegrav.  Her blev der mulighed for at få 118 552-9 fra 2 vinkler ved banegraven, da der blev rangeret lidt frem og tilbage på banegården, nok til glæde for dem som havde købt billet til toget.

Herefter gik turen ellers mod Bautzen, hvor vi havde fundet en placering som både kunne fungere på turen der mod, samt hjem igen. Så her afventede vi ellers end til at 118 552-9 kom forbi først mod Dresden, og et stykke tid senere kom 52 8195-1 så den anden vej igen mod Dresden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.