Tysklandtur – April 2025 – Dresdner Dampfloktreffen – Lørdag
Så er vi nået til lørdag den 12. april med Dresdner Dampfloktreffen og dagens første kørsel var fra Dresden til Mulda som ligger sydvest for Dresden(og retur igen). Jeg havde valgt den første placering ved en fin sten bro ved byen Colmnitz. I i bagklogskabens lys skulle jeg nok istedet havde valgt at se den på “Tharandter Rampe”, men mere her omkring i søndagens beretning. Men stedet var nu ganske udemærket, og det blev også til en række drone billeder her fra(dog ikke på broen, da Tyskland er noget mere striks end Danmarks i forhold til drone brug). Toget bestod af BR 50 350 samt MY 1142 bagerst i stammen. Efter toget var ankommet til Freiberg, blev et par vogne og MY 1142 desværre koblet fra! Det havde ellers været federe med MY 1142 i front mod Mulda, istedet for et “ikke retvendt” damplokomotiv, specielt ved mit næste fotostop som var i byen Berthelsdorf som stadig har armsignaler!
Derefter kørte jeg til Mulda, og tog et enkelt billede, det var direkte modlys, og proppet med mange mennesker så jeg kørte hurtig nord på igen – denne gang lidt nord for Berthelsdorf.
Her stod solen nemlig ganske fornuftigt, og jeg kunne også have dronen op her. Efter toget var passeret her mod Freiberg, kørte jeg til byen Niederbobritzsch, hvor jeg besluttede mig for at fotografere toget ved stationen, som var det mest åbne område jeg lige kunne finde, hvor solen stod godt.
På vej mod Dresden var det MY 1142 som var i front på toget, men desværre kom de ret meget listende afsted, så MY 1142 fik ikke rigtig lov til at arbejde (= ingen god lyd).
Om eftermiddagen var den planlagte kørsel til Cottbus med damplokomotivet 23 1097 (som nu her faktisk hedder 35 1097-1, men i dagens anledning var en 23er igen). Mit første planlagte sted var lidt øst for Großenhain, hvor jeg også havde tænkt at fotografere med dronen. Desværre var toget noget forsinket, så jeg nåede at få brugt 2 batterier inden toget ankom. Strækningen af elektrificeret på denne del, men dog enkelt sporet. Derefter kørte jeg til syd for Neuhausen/Spree, hvor jeg ventede i over 1 times tid på toget. Det blev dog til et par fine billeder her fra heldigvis.
I Neuhausen/Spree skulle der optages vand, så her var der et ophold på 30-45 minutter. Så efter have taget et hurtigt billede i menneske mængden, kørte jeg lidt nord for(som også mange andre havde gjort), og herfra blev det til et par skønne billeder af toget, og lyden var hellere ikke noget galt med 🙂
Derefter kørte jeg mere syd på mod Dresden, nærmere bestemt Niederau/Jessen, hvor fra det også blev til et par fine billeder, samt fra dronen. Dagen sluttede af i Radebeul Ost, hvor jeg fik taget hvad jeg syntes er en af turens bedste billeder. Nemlig 41 1144-9 passere small spors damplokomotivet 99 1761-8 som hilser på.
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.