VIKING-Rail – Første Mærsktog med MY 1146 + 1832 – 02-01-2024
Tirsdag den 2. januar kørte VIKING-Rail så sit første Mærsktog, som ellers tidligere har været kørt af DB Cargo mellem Taulov og Aarhushavn. Som med det sidste Mærsktog kørt af DB Cargo, fulgte jeg også dette hele vejen fra Fredericia til Aarhus Havn. Desværre blev de første billeder fra Fredericia ikke ordentlig grundet for lidt lys og manglende korrekt kamera indstilling. Toget kørte ca +60, men bedre blev det ved Vejle, hvor der var kommet lidt mere lys frem. Herefter kørte jeg til Hylke ved Skanderborg, hvor det blev til et par fine billeder i det ellers noget grå vejr. Til slut gik turen til Aarhus Havn, hvor det blev til billeder 2 steder, da toget måtte holde lidt før porten ind på det lukkede område.
Jeg ser frem til at følge toget når der kommer noget mere sol og alt bliver noget mere grønt.