Damplokomotiv i Disneyland Paris – 18-07-2026
Lørdag den 18. juli besøgte familien og jeg Disneyland Paris, og her findes smalspors jernbane (914 mm), som går i en lidt over 2,2 km ring rundt om den originale Disneyland park. Der er 4 stationer på strækningen, men det forlyder der i en del år kun har været 2 åbne, hvilket er lidt ærgeligt, da hvis alle 4 var åbne ville der formentlig ikke være så meget kø til at benytte toget som transport middel rundt i parken. Da vi var der, var det stationen ved Mainstreet og Frotierland som var åbne.
Der rådes over 4 damplokomotiver i parken, og da vi besøgte parken var det damplokomotivet “Eureka” som er bygget i 1993 der blev benyttet til at trække de 5 vogne. Selve banen går igennem de forskellige områder i parken, fra Mainstreet til Frontierland, videre til Adventureland og derefter Fantasyland og Discoveryland og så retur til Mainstreet. Desværre er det meste at strækningen ikke særlig spænende, og der er ikke rigtig særlig mange offentlige tilgængelige steder hvor man kan fotografere toget nemt i sin fulde længde. Det kunne have været fedt, hvis de lige have tænkt et trainspotter sted ind 😉
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.