Danmarks Jernbanemuseum – Kørsel med MO 1846 på Haderslevbanen – Oktober 2022

I weekenden den 8-9. oktober kørte Danmarks Jernbanemuseum med MO 1846 på Haderslevbanen, som strækker sig mellem Vojens og Haderslev. Jeg var taget tidligt afsted lørdag morgen, og startede ud med at køre til Kolding hvor jeg afventede transporten af MO 1846 + DB, hvor MY 1135 var trækkraft. Efter toget var passeret gik turen så ellers mod Vojens, hvor det blev til lidt billeder af toget holdene i spor 1.
Derefter kørte jeg mod Padborg, da MY 1135 var kørt solo der mod. I Padborg blev det til en række billeder af MY 1135 rangere, samt et par billeder fra CFL, hvor blandt andet tyske Altmark Rail´s MY 1131 holdt fremme.

Derefter kørte jeg nord på igen mod Haderslev/Vojens, hvor det blev til en hel del billeder på den fine strækning. Der må kun køres max 40 km/t på strækningen, og med en række stop undervejs, giver det mulighed for at man kan nå at fotografere toget en hel del steder på bare en kørsel.

Ved middags tid var der en times tid hvor MO 1846 ikke kørte, så jeg kørte lidt nord for Vojens, og tillbagte ventetiden med at se hvad der dukkede op her. Det blev til et par fine billeder af først 185 325-5(Backbone) + ukendt 185 med et nordgående godstog, Herefter solo 185+185, og sydgående godstog også med 2 x 185.

Herefter blev resten af dagen brugt ude på strækningen mellem Vojens-Haderslev, i det noget omskiftlige vejr, men generelt en rigtig fin dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.