Danmarks Jernbanemuseum – Kørsel med MY 1101 og 1135 i forbindelse med lkf. uddannelse – August 2020
Søndag den 30 august kørte Danmarks Jernbanemuseum med MY 1101 og MY 1135 i forbindelse med lokomotivføre uddannelse på MY for en af de frivillige på museet. Der blev kørt med en MY i hver ende af toget og imellem var vognene AC 42, AX 393, Bu 3703 og CC 1132. Der blev kørt Odense – Fredericia – Roskilde – Fredericia – Odense, så ved at have en MY i hver ende kunne man slippe for omløb, og nok også måske for at lære den eventuelle forskel på de to.
Jeg startede dagen ud med at køre til Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor stammen holdt klar med MY 1101 i front mod Fredericia. Efter lidt billeder og video af opstarten af MY 1101 kørte jeg mod Den Gamle Lillebæltsbro, hvor jeg fik et par billeder af toget på vej mod Fredericia. Herefter blev det til et hurtigt smut til Fredericia hvor der var et længere ophold. Så kørte jeg til Kauslunde hvor det også blev til et par rigtig fine billeder. Så kørte jeg ellers mod Sjælland hvor jeg havde planlagt et sted ved Tjæreby, og solen stod rigtig fint her.
Herefter toget var passeret her, kørte jeg mod Roskilde, hvor vejret ikke var så godt som i forhold til de andre steder i løbet af dagen. Så efter et par billeder, kørte jeg tilbage mod Tjæreby, hvor solen nu havde drejet sig, så den passede godt med returen. Desværre så kom der et ER togsæt til at holde for stop i det andet spor, som lidt gjorde at billedet ikke blev helt som jeg ville have haft det.
Så kørte jeg videre vest på, og gjorde stop i Middelfart, hvor jeg ved stationen lige nåede at få et par billeder af toget mod Fredericia, efter blot have ventet 1 min.
Til slut kørte jeg igen til Den Gamle Lillebæltsbro, denne gang oppe på den. Desværre drillede bil-trafikken lidt, så billedet blev ikke helt optimalt, men broen er ofte lidt en joker.