Danmarks Jernbanemuseum – Kørsel med MY 1135 Roskilde-Værslev

Søndag den 16. maj, var jeg som tidligere beskrevet på Sjælland for at følge MY 1135 med P 931 til Roskilde.
Det var dog ikke den eneste grund til MY 1135, var ude at trille denne dag. Dagen blev også brugt til aspirant kørsel mellem Roskilde-Værslev-Roskilde.

Jeg havde udset mig et sted lidt efter Lejre, men sluttede mig for at droppe det, og faldt tilfældig over en fin gul rapsmark. Så her blev det første fotosted. Så kørte jeg ellers mod Knabstrup, hvor jeg havde håbet at nå frem i tid før toget til. Det lykkes dog ikke, så jeg kørte hurtigt videre mod Viskinge. Derefter kørte jeg til Værslev, hvor der blev foretaget omløb og gjort klar til at køre den anden vej igen.

Derefter kørte jeg igen til Viskinge, og denne gang var solen med, så det blev til et par fine billeder. Så kørte jeg til Jyderup, og havde regnet med jeg nok ikke ville nå frem før toget, men på grund af krydsning i Svebølle, lykkes det alligevel. Så det blev også til et par billeder af toget i skoven lige før stationen. Herefter har der et længere ophold i Jyderup, hvor der var god tid til diverse billeder.

Da det begyndte at nærme sig afgang kørte jeg til en bro mellem Jyderup og Mørkøv, hvor solen igen kiggede fint frem. Da der var indlagt et ophold i Mørkøv til krydsning, nåede jeg frem til lidt før Regstrup, og der stod det så ned i stænger. Det sidste billede blev så fra Lejre, som jeg lige nåede i sidste sekund at komme frem til.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.