Danmarks Jernbanemuseum – MY 1135 med P 931 til Roskilde

Søndag den 16. maj var jeg taget til Odense for at følge at damplokomotivet P 931 skulle til remisen i Roskilde. P 931 har siden 1968 været en fast del af udstillingen ved Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Nu flyttes den så for at gøre plads til MY 1101 i en ny udstilling.

Jeg startede som sagt ud i Odense, hvor det blev til et par billeder, før at toget blev trykket ud fra museets område. Efter dette kørte jeg til Marslev, hvor det forlød man skulle ind for kontrol af lejer på P 931. Det gjorde man også, så det blev til et par billeder her fra, inden jeg kørte videre mod Ullerslev, hvor det også blev til et enkelt billede.

Så kørte jeg ellers mod Nyborg, hvor der ifølge planen ville være et lidt større ophold. Jeg havde placeret mig lidt uden for Nyborg, hvor toget var på vej op på lavbroen ved Storebælt. Efter toget var passeret her, var næste stop ved Korsør station. Her var jeg også lige ved at komme bag ud, da man kørte før tid, men jeg nåede da lige komme frem til næste planlagte fotosted lidt før Forlev. Herefter var der god tid til at komme frem til mellem Fjenneslev og Ringsted, hvor de næste billeder er fra.

Det blev også lige til et hurtig billede af toget på vej ind i Ringsted, da jeg var på vej mod Kværkeby. Ved Kværkeby blev det til tre billeder af toget. Så gik turen ellers mod Roskilde, og da jeg ankom var man allerede i gang med at trykke vognene ned mod remisen. Efter godt en times tid, var man så klar til køre mod Værslev med de brune vogne, men mere her om og billeder kommer op i et separat indlæg.

Da man var ved at være klar sidst på dagen til at køre retur mod Odense, kørte jeg til Korsør. Her havde jeg udset mig en bakke lidt før Korsør, hvor man rigtig kunne komme op i højden og tage et billede. Det blev til flere her fra, som jeg syntes blev ganske fornuftige, til trods for solen var smuttet da toget kom.

Da toget skulle ind i Korsør, lykkes det mig at komme foran det igen, og jeg gjorde derfor stop ved første afkørsel på Storebælt. Her blev til et par skønne billeder, med sol og regnbue i baggrunden. Jeg tænkte flere gange, at det nok ikke ville lykkes, da jeg ventede tæmmelig længe på at toget skulle passere, men nogle gange har man jo lov at være heldig :).

Jeg kørte så videre mod Odense station, hvor jeg også nåede frem til at få et par billeder af toget med regnbue i baggrunden. Kort tid efter jeg var ankommet skiftede vejret dog, og der gik ikke mange minutter før det stod ned i stænger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.