DB Cargo prøvetog til Hirtshals – 02-05-2024

Torsdag den 2. maj var jeg taget til Hirtshals, da jeg var inviteret til fremvisning af DB Cargo´s prøve godstog til Hirtshals terminalen. Terminalen er sidst blevet brugt tilbage i 2016 hvor Captrain et par gange var forbi med tagplader, og siden da har terminalen blot været brugt til trailer parkering. Men nu sættes sejlene så ind for at få gang i terminalen, og denne prøve kørsel, var for at demonstrerer over for kunder/transportører/samarbejdspartnerne, at det er muligt at køre tog til og fra Hirtshals terminalen. Det vil dog først blive sidst på året at der startes op på kørslerne, hvis det lykkes, på grund af ombygning af Aalborg station, samt overgangen til ERMTS mellem Aarhus – Aalborg.

Jeg var taget tidligt afsted, og var i Hirtshal ved en 8.30 tiden, og her holdt MZ 1453 samt Z70 allerede på terminalen med de 8 vogne, og man var i gang med at læsse flere trailere på. Lidt i 10 blev toget så rangeret tilbage mod Hirtshals station, så det senere når programmet startede kunne køre ind på terminalen, og blive set af de omkring 100 indbudte gæster.

Klokken 11 startede det officielle program så, og der var en række korte velkomst taler fra Søren Smalbro(borgmester af Hjørring kommune), Birgit Wirth (CEO DB Cargo Scandinavia), Per Holm Nørgaard (CEO Port of Hirtshals) og Martin Sort (CEO Nordjyske Jernbaner).

Kort tid efter rullede MZ 1452 + Z70 så ind på terminalen, og toget blev studeret og fotograferet af gæsterne. Herefter var der en række keynotes fra bla. Rasmus Prehn (Formand for Folketingets Transport udvalg), Anne Strømøy (Norge) samt Furio Bombardi.

Herefter var der en demonstration af losning samt læsning af last trailer fra toget med en Reachstacker.
Så var det tid til frokost, og efterfølgende var der en række panel debat med forskellige aktører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.