Den Store Togdag ved MHVJ 2014

Søndag den 10. august var det  “Den Store Togdag” ved MHVJ(Mariager-Handest Veteranjernbane).
Den Store Togdag betyder for MHVJ at alt hvad der kan køres med af banens køreklar materiale, bliver der kørt med.
Af trækkraft var dette to damplokomotiver(HV 3 og VLTJ 7), to Triangel-motorvogne(SB M2 og FFJ M 1210) samt banens seneste skud på stammen af køreklart materiale, nemlig diesellokomotivet MHVJ M5.
Af vogne var det fem personvogne(HFHJ B 51, TFJ C 7, VNJ C 25, HVJ C 501, AHB C 45(Et gæt, da jeg desværre ikke fik noteret dem alle)), 2 post vogne(MFVJ D 2 og AHJ EM 78) , samt en åben godsvogn(DSB PB 10567).

MHVJ M5 er bygget af Frichs i 1953, og blev oprindelig leveret til Horsens Vestbaner under bygge nummer (HV nr 100).
Da Horsens Vestbaner lukkede, kom det en tur til det nordjyske, først ved Thisted – Fjerritslev Jernbane, og da denne strækning lukkede, kom det til  Hjørring Privatbaner.
I år 2000 kom lokomotivet til Limfjordsbanen, og herefter blev det i år 2007 overtaget af MHVJ. I slutningen af  2009 påbegyndte MHVJ arbejdet med at sætte MHVJ M5 i gang, som har forgået med hjælp fra Odderbanen, som har stillet spor i deres værksted til rådighed. Lokomotivet er blevet sandblæst, efterfølgende malet, og der er fortaget renovering af elektromotorer, udskiftning af kasser til beskyttelse af banemotorventilatorerne, samt en masse andre større og mindre reparationer.

Køreplanen for “Den Store Togdag”, kan ses her:
KoreplanStoreTogdag2014

Stor ros skal der lyde til de frivillige i MHVJ, som var med til at gøre denne dag mulig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.