Gods til Aalborg Østhavn – MY 1134 + 1158 samt MZ 1452
Mandag den 31. juli var jeg taget en tur til Aalborg for at følge Captrain levere tagplader til Cembrit via Aalborg Østhavn. Toget ankommer ofte om natten, og hen af morgenen ved en 5.45 tiden laves der omløb på Aalborg banegård. Herefter går turen ud mod østhaven, hvor efter vognstammen opdeles i 2 eller flere stammer alt efter antallet af leverede vogne, da der ikke er nok plads til at ekspedere alle på samme tid. DB Schenker havde også været en tur på Aalborg Østhavn, og kom retur netop på samme tid som Captrain skulle til at lave omløb.