Hector Rail med DSB EA 3010 + EA 3022 + EA 3007 – April 2021

Lørdag den 10 april var dagen hvor tre af DSB´s EA lokomotiver forlod landet. Tilbage i februar blev det officielt at DSB´s sidste EA lokomotiver (EA 3007, EA 3010, EA 3020 og EA 3022) var blevet solgt til Bulmarket i Bulgarien. Det er ikke første gang at Bulmarket køber EA lokomotiver, da tilbage i 2007 blev der solgt seks stk. af Railion Danmark(Nu DB Cargo). Det var EA 3002, EA 3003, EA 3005, EA 3006, EA 3008 og EA 3009, som Railion tidligere overtog da DSB Gods blev solgt fra tilbage i 2001.
Tilbage i Danmark er nu EA 3004 som blev overdraget til Danmarks Jernbanemuseum tilbage i juni 2020, samt EA 3020 som stadig endnu er ved DSB. EA 3020 er som sagt også solgt, men skal bruges til afprøvning af nyt køreledningsanlæg mellem Ringsted-Næsted senere i April. Når dette arbejde er afsluttet, vil den også komme til Bulmarket i Bulgarien.

Hector Rail var blevet hyret til at trække de 3 lokomotiver fra GB, til Padborg. Det var Hector Rail´s 241.010 (Yoda) som skulle have EA 3010(Søren Hjort), EA 3022(Søren Frichs) og EA 3007(Kristine Meyer) med til Padborg.

Jeg startede dagen ud med at køre til Holmstrup station, hvor jeg havde besluttet at fotografere materiel transporten som det første sted. Det blev dog til en hel del vente tid der, da man først kom afsted fra GB omkring 10:50, og skulle have været afsted allerede 09:15. Det skyldes der var problemer med at blandt andet en PM omskifter lækkede.
Vente tiden blev dog brugt på hyggelig snak med en bekendt, samt der kom 3-4 godstog igennem.
Klokken 13.02 kom toget så igennem Holmstrup, og jeg kørte herefter mod Padborg.

Da jeg var kommet et godt stykke ned i Sønderjylland, fik jeg melding om man var nået til Kolding noget senere end jeg havde forventet man ville være der. Nu var der lige pludselig god tid, så derfor jeg kørte lidt syd for Tinglev for at fotografere toget her også. Der blev dog også en hel del vente tid her, da der gik godt 1 time og 30 min før at toget passerede her. Det skyldes blandt andet et længere ophold i Tinglev, da måtte vente på et par godstog samt IC på den enkelt sporede strækning mellem Tinglev og Padborg. Strækningen mellem Tinglev og Padborg er netop blevet nævnt i den nye “Infrastrukturplan 2035”, hvor regeringen ønsker at udbygge strækningen til dobbeltsporet.
Ventetiden her blev dog også brugt med hyggelig snak med bekendte, og det blev også til et par godstogs billeder.

Så kørte jeg ellers til Padborg, og her var toget allerede ankommet kort tid før, og 241.010 var blevet koblet af. Jeg nåede dog lige at få et billede af 241.010 på vej væk fra de 3 EA lokomotiver. Tidligere på eftermiddagen var RailAdventure ankommet til Padborg med deres “RADVE 111 029”, og med havde de 3 af DSB´s nye Vectron lokomotiver: EB 3215, EB 3216 og EB 3217. RailAdenture skulle også stå for transporten af de 3 EA lokomotiver syd på, så “111 029” blev rangeret over og blev koblet samme med lokomotiverne. Her lidt tid efter blev der så sat grønt signal mod syd, og der kunne vinkes farvel til de 3 EA lokomotiver for nu. Hvem ved om man en gang skulle en tur til Bulgarien på EA spotting 🙂

Dagen sluttede dog ikke her, da jeg herefter fik et par billeder af de 3 nye EB lokomotiver(EB 3215, EB 3216 og EB 3217), som skulle rangeres til spor 14. I næste uge skal der så køres prøvekørsel med dem mellem Tinglev og Vojens, lige som der er blevet gjort med de andre allerede ankomne EB lokomotiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.