Limfjordsbanen – Tur til Aalborg Østhavn Oktober 2018

Lørdag den 20. oktober kørte Limfjordsbanen deres første åbne tog fra Aalborg station til Aalborg Østhavn og retur, efter tilladelsen til at køre igen kom i hus tidligere på året. Der var tilbage i starten af maj at det lykkes at få driftstilladelsen tilbage, efter at Trafik- og byggestyrelsen trak den tilbage i juni 2016. Efter at tilladelsen var tilbage, var der planlagt ture i løbet af sommeren, men på grund af den tørre sommer måtte disse kørsler desværre aflyses. Så nu lykkes det endelig Limfjordsbanen at få gang i kørslerne igen, og turen til Aalborg Østhavn blev selvfølgelig kørt med damplokomotivet FFJ 34. FFJ 34 stod rigtig flot, da den netop har fået en omgang maling, da den i løbet af de 2 år den har stået i et telt, har fået slebet malingen af. 

Jeg havde taget familien med på tur, så vi kørte turen fra Aalborg Station til Aalborg Østhavn og retur. Dette afspejler billederne også, da jeg ikke rigtig havde mulighed for at få nogle billeder af toget i landskabet mod Østhavnen. Et forslag til klubben kunne være, om de ville arrangere en fototur, med stop undervejs. Turen mod Østhaven tog godt 1 times tid, hvorefter der var indlagt 15 minutters pause ved trinbrættet “Limfjorden”. Herefter gik turen ellers tilbage mod Aalborg, hvor der blev foretaget omløb ved lidt før havne området. 

En dejlig tur, og stor tak til de frivillige som kæmper en kamp for at holde det i live. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.