Modeljernbanedage Aalborg 2022
Søndag den 2. oktober var jeg taget til Aalborg, hvor alle Aalborgs modeljernbane-klubber holdt åbent hus, samt Limfjordsbanen havde åben remise samt kørte til Aalborg Østhavn. Der ud over holdt Hobbykæden også åben i butikken.
Jeg startede ud med at køre forbi Hobbykæden, hvor jeg fik købt lidt til min egen bane. Derefter kørte jeg videre til klubben H0 Aalborg, som har fået opbygget et rigtig flot anlæg med det nordjyske i forbillede.
Efter have været der en times tid, kom jeg lidt sent afsted mod Aalborg Østhavn, så det blev først til billeder af toget på vej der ud, på selve havnen. Desværre drillede fotoskyer også på denne dag, så da der kørtes retvendt mod Aalborg igen, blev det til billeder fra havnen samt Gug.
Så kørte jeg til spor 0 klubben ABMJ, hvor jeg fik set deres også flotte bane, hvor de er i gang med at få bygget op igen, efter en flytning fra nogle år siden. Rigtig meget flot materiel de har fået bygget.
Efter have været der, kørte jeg til Hjulmagervej, hvor Limfjordsbanen holdt åben remise, og en del af deres materiel var trukket ud.
Efter dette kørte jeg forbi en havebane, hvor der køres med live steam i 1:32, og til slut var jeg så forbi MJK Limfjorden, som er i gang med at opbygget et anlæg med Schweiz som forbillede.