MX 1006 + MY 1153 med sprøjtetoget – Fredericia til Brande – August 2020
Mandag den 24. august var jeg taget en tur til Fredericia for at se dette års sprøjtetog (Weedfree on track). I år er det MX 1006 og MY 1153 der køres med, en i hver ende af toget.
Toget stod på Gammel Fredericia(GFA), og her blev det til et par billeder.
Da det begyndte at nærme sig afgang kom toget op på stationen, med MX 1006 i front mod nord. Herefter kørte jeg lidt nord for Fredericia, og fik et par billeder, og så gik turen til Vejle.
I Vejle var der et kort ophold, så jeg kunne nå at komme til Grejsdalen. Derefter kørte jeg videre mod lidt efter Gadbjerg, hvor det blev til et par fine billeder.
Til slut kørte jeg mod Brande, hvor det blev til et par billeder uden for byen, og ved stationen hvor der igen var ophold.