MY 1146 med biltog, Hector Rail med Snälltåget´s skitog + diverse ved Hjulby – Marts 2022
Fredag den 11. marts var jeg taget til Hjulby for at benyttet et par timer på at fotografere tog her ved. Det var en flot solrig dag, og ikke en eneste sky på himmelen. Desværre var det noget af en kold fornøjelse, da det blæste ret kraftigt.
Det blev til en helt del hverdags billeder af MF/ER materiel: 2030, 2036, 2101, 2109, 2119, 2144, 5002, 5086, 5205, 5271, samt et enkelt tog med MG 5660 + MG xxxx.
Der ud over også billeder af Øresundstog ET 4397 og ET 4338, som der for tiden køres med fredag til Odense.
Af godstog startede det godt ud med CFL Cargo med MY 1146 på vej mod Vamdrup med tom biltog efter at have været en tur i Ringsted. Med bag bilvognene havde man også gult materiel med fra Swietelsky Bahnbau, 09-2X Dynamic Swietelsky Bahnbau, som vist er en sporstopper med flere funktioner.
DB Cargo med EG 3101 passerede lidt senere på dagen på vej mod Fredericia med et blandet godstog og øltog. Derefter Hector Rail med 241.001 med godstog på vej mod vest, og til slut DB Cargo med EG 3102 på vej mod øst, med blandet godstog.
Der ud over kom Hector Rail også forbi med Snälltåget´s skitog, som er anden sidste gang det køres dette forår. Det var denne gang trukket af 241.009 (Moneypenny), og med 11 vogne.
Jeg havde håbet af få billeder af det EB løb der køres om fredagen til Odense, men desværre blev det aflyst :/
En kommentar
Hans Peter Juel
🇩🇰👍