MY 1148 med skærver vogne på Vejle Havn – Marts 2022

Onsdag den 30. marts var jeg taget en tur til Vejle for at fotografere MY 1148 som var kommet helt fra Ringsted, for at få læsset skærver i de 8 vogne. Inden at det stod på MY 1148, var jeg et smut forbi Sjællandsgade om morgenen, og her var jeg heldig at få et par billeder af MK 620 som var i gang med at rangere.

Jeg startede ud med at køre til Snoghøj(ved Den Gamle Lillebæltsbro), og her var jeg heldig at solen kiggede frem, netop som at MY 1148 kørte over broen, herligt. Så kørte jeg ellers tilbage mod Vejle, og fandt tilbage til et tidligere benyttet fotosted ude langs Ibæk Strandvej. Her fik jeg først et par billeder af DB Cargo med MZ 1456 på vej mod Aalborg Østhavn med dagens godstog bestående af 6 lukkede vogne. Derefter et par billeder af MY 1148, og så gik turen ellers ind til stationen.

Ved stationen blev det til en del billeder imens der blev foretaget omløb. Efter dette blev der rangeret ned på nordkajen, og undervejs her ned til, blev det også til en hel del billeder. Så blev der læsset skærver i de 8 vogne, og herefter kunne toget rangeres tilbage til stationen.

Til slut kørte jeg en tur til Pjedsted, hvor der er blevet fældet en hel del træer i forbindelse med den kommende elektrificering, så der var et fint åben stykke. Her blev det til dagens sidste billeder af MY 1148 på vej retur mod Ringsted. Dagens sidste billeder blev dog af MZ 1449 som passerede få minutter efter, på vej mod Aarhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.