MY 1158 + MY 1134 med sprøjtetog – Padborg – Esbjerg – 03-05-2023

Onsdag den 3. maj havde jeg taget tidlig fri, og kørte syd på mod Padborg. Jeg startede dog ud ved Fårhus som ligger lidt nord for Padborg. Her blev det først til et billede af DB Cargo EG 3103 på vej med et sydgående godstog, og kort tid efter VIKING-Rail med MX 1029 + 1832? med retur cementtog.
Derefter kørte jeg til Padborg, hvor der blev fyldt brændolie på Contec Rail MY 1158 + MY 1134 som køre dette års sprøjtetog(Weed Free On Track). Efter et par billeder her, kørte jeg til udkanten af Padborg hvor jeg havde udset mig et fint sted. Som det ses, så står solen og masterne på samme side, men desværre er det sådan på det meste af den enkelt sporede strækning mellem Padborg og Tinglev. Og så ville jeg altså hellere have et billede fri af master, end et med sol på siden. Efter toget var passeret her, kørte jeg hurtigt videre nord på, og nåede faktisk frem til lige få et hurtigt billede af toget på vej ind på den dobbeltsporede strækning ved Vejbæk.

Efter dette forsatte jeg nord på, og det næste stop blev lidt nord for Vojens, hvorfra det blev til et par fine billeder. Efter dette kørte jeg nord for Vojens, og da det forlød at toget var taget ind i Vojens, så var der god tid til at finde en god lokation. Det lykkes at finde et sted hvor der var en flot raps mark i blomst. Et par fine billeder blev det til, og efter toget var passeret kørte jeg til lidt syd for Vamdrup, hvor det igen blev til et raps billede.

Jeg kørte nu mod Lunderskov, og fik et par billeder af toget herfra. Der blev nu skiftet kørsels retning, da der skulle forsættes mod Esbjerg, og nu med MY 1134 i front. Jeg havde fundet et nogenlunde sted mellem Lunderskov og Vejen, men desværre kom en større fotosky i vejen da toget kom, så det kunne have været bedre. Jeg forsatte videre mod Holsted station, og havde håbet på noget mere lys her, men desværre var skyggerne efterhånden ret lange. Jeg kørte derfor videre mod Gørding, og det blev til lidt et panik billede her uden for. Nærmere ved Bramming var den sidste sol nu helt forsvundet, men det blev alligevel til et par fine stemningsfulde billeder.

Jeg sluttede dagen af ved Bramming station, hvor det blev til et par billeder imens der var et længere ophold, samt lidt video fra toget der afgik videre mod Esbjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.