MY 70 år – Transport til Wittenberge samt remise – 31-05-2024
Fredag den 31. maj var den store dag så kommet, og jeg var draget syd på til Padborg med et par venner.
MY 1126, MY 1101 og MY 1135 var som tidligere beskrevet kommet til Padborg ved torsdag middagstid, og MY 1131 ankom om eftermiddagen. Over natten havde MY 1101 holdt inde i VIKING-Rail´s værksted.
Jeg havde fået lov til at få min GoPro med på MY 1131, så den kunne filme turen fra Padborg til Neumünster, og efter have monteret den, så kørte vi mod det første planlagte fotosted var ved Industrieweg – nok en overkørsel som de fleste har passeret hvis man har været nede og handle ind ved grænsen. Toget kom ikke afsted til den planlagte tid 9:13, formentlig fordi der holdt en lastbil i vejen ved VIKING-Rail, som lige skulle flyttes, før at MY 1101 og MY 1135 kunne rangeres ud. Klokken ca. 9.48 kørtes der så fra Padborg mod Wittenberge, og MY 1131 kunne tydeligt høres i det fjerne da den nærmede sig Industrieweg – der er noget helt særligt over dens lyd 🙂
Herefter kørte vi så syd på, nærmere bestemt lidt nord for Neumünster, hvor jeg hjemme fra havde udset mig det næste spot. Vi skulle dog igennem en ret høj kornmark, så bukserne blev ret våde, men de tørre jo igen 🙂 Da vi kom ud langs jernbane strækningen kunne vi allerede se toget, så det blev lidt til et par panik billeder her fra, da vi ikke lige nåede at stille os helt optimalt i forhold til hinanden. Vi kørte så ind til Neumünster, hvorfra vi fra en bro der går over jernbane området kunne se at der allerede var foretaget omløb, og klar til at køre mod Kiel. Så vi satte hurtig kursen videre mod næste planlagte sted, men inden vi kom så langt, kom vi til at holde foran en jernbaneoverkørsel, og “desværre” ja så var det vores tog der passerede her. Så da vi indså dette, kunne jeg godt regne ud vi ikke kunne nå det næste planlagte sted ved Flintbek Station. Så vi besluttede os for at køre mod næste stop i udkanten af Kiel mod syd.
Desværre så missede vi også lige dette stop med få minutter, da toget allerede holdt her, så istedet for at tage et par billeder, vendte vi hurtigt om og løb tilbage til bilen. Næste planlagte stop var så i Pönitz, men også her nåede vi for sent frem, og kunne se toget i det fjerne 🙁
Så 3 missede steder, men heldigvis var der lidt mere luft i planen til det næste planlagte sted, godt 10 km syd for Lübeck ved Blankensee. Her havde jeg hjemme fra fundet der lå en fin ældre post, og heldigvis var det lykkes at komme foran toget igen, så det blev til et fine par billeder her fra.
Næste stop som vi havde planlagt var lidt syd for Büchen, men pga. de var kommet for set af sted, fulgte de ikke køreplanen, og holdt derfor ikke ved Büchen nok tid til at vi kunne foran dem igen. Så vi besluttede os for at køre mod Ludwigslust, hvor jeg lige syd for havde planlagt et sted. Desværre kom vi endnu en gang blot få minutter for sent, da jeg så toget passere, netop som vi havde parkeret.
Nå men så kørte vi til Wittenberge, og som forventet var de allerede ankommet og havde rangeret ind på området ved “Historischer Lokschuppen Wittenberge”. Det første jeg gjorde efter have fået lov til at gå ind på området, var at se til min GoPro, og sandelig den stod stadig og optog, og lokomotivfører havde været så venlig at flytte den til den anden ende af MY 1131, da der jo var blevet foretaget omløb i Neumünster. Så glæden var stor, da testen af mit setup var lykkes.
Herefter blev det til en del billeder imens MY 1131 rangerede til drejeskiven, og MY 1135 rangerede med MY 1101 samt MY 1126. Hen af aftenen kørte vi lidt øst for Wittenberge, hvor vi afventede Altmark Rail skulle komme med MY 1155, MY 1149 samt STRABAG MY 1147. Efter disse var passeret, kørte vi så syd for Wittenberge istedet, og afventede her et par timer at CLR passerede med MY 1138 i front, samt 3 passagervogne og MY 1151 + MY 1142 til sidst i toget.
Herefter kørte til McDonalds og fik lidt mad, da normale restauranter efterhånden var lukket, da det var blevet ret sent. Til slut var vi lige kort forbi remisen igen, hvorfra det blev til et par enkelte billeder.