MY Veterantog på Jyllandstur 2019 (Odense – Aalborg)

Lørdag den 7. september var det så blevet tid til MY Veterantogs årlige Jyllandstur, og denne gang stod den på en tur til Aalborg med start i Odense og retur igen.
Efter ankomst til Aalborg, var der så først en tur ud til Aalborg Østhavn, hvor DB Cargo normalt er forbi mandag og torsdag hver uge med gods, og Limfjordsbanen benytter ligeledes også sporet til veterankørsel.

Da toget var kommet retur til Aalborg, kørtes der så til Lindholm, som er det nordligste der kan køres til, da der på strækningen herfra videre nord på er ERTMS i brug.
Efter omløb i Lindholm, gik turen ellers tilbage mod Aalborg og retur syd på mod Odense. 

Som mine tidligere ture plejer jeg dele turen op i 2, hvor jeg først er ude at køre med toget, og derefter også følger det i bil, da jeg selvfølgelig gerne vil være med til at støtte MY Veterantog økonomisk, og også have en god tur ud af at være med toget, men også gerne vil havde billeder/video af toget imens der køres. 
Så i år startede jeg ud med at køre til Aalborg tidlig morgen, hvorefter jeg tog et IC3 syd på mod Aarhus, hvor jeg så ventede på MY Veterantog ankom med MY 1126 og deres vognstamme. 

Efter ankomst til Aarhus blev der foretaget omløb, hvorefter der kunne køres videre nord på mod Aalborg. Som mine tidligere ture var jeg afsted med min ven Enrico, da vi efterhånden har dette som en fast årlig hyggelig tur. Undervejs fik jeg min bestilte morgenmad, og som altid en fornøjelse af opleve den fantastisk service der udføres af MY Veterantog´s frivillige ombord på toget. 

Da vi var ankommet til Aalborg, blev der foretaget omløb, hvorefter toget kørte mod Aalborg Østhavn, og vi nu fulgte det i bil. Desværre viste det sig at flere af de udvalgte steder var umulige at komme til, da der åbenbart var vejarbejde på “Egnplanvej” på vej ud mod Østhaven, så vi måtte vælge et par andre foto steder end oprindelige planlagt.  
Der ud over gik der også noget tid med omløb allerede på vej der ud, hvor jeg havde håbet det først ville blive udført på vej retur mod Aalborg. 
Vejret viste sig hellere ikke helt fra sin pæne side, da skyer til tider dækkede for solen, og gjorde nogle af billederne ikke blev helt optimale. 

Herefter gik turen retur mod Aalborg, hvor vi køre til jernbanebroen over Limfjorden, og afventede at toget ville køre over broen til Lindholm. Efter toget var passeret over broen, fik vi tid til at få købt lidt mad og spist dette, inden vi gjorde klar ved det næste sted ved Aalborg Vestby. Herefter afventede vi så toget køre syd på fra Lindholm, og desværre kom det lidt bag ud, som gjorde vi ikke nåede frem ved det næste planlagte sted ved Svenstrup. 

Så gik turen ellers videre mod Randers, hvor vi fik et par billeder af toget lidt nordvest ved Randers, og så kørte vi videre mod Mundelstrup. Her stod solen rigtig fint, og blev nok det mest vellykkede sted. Så blev det tid til omløb i Aarhus, og vi kørte til Kattrupvej ved Hasselager, hvor vi afventede at toget passerede syd på. Efter MY 1126 var passeret her, gik turen videre mod Hedensted, og herefter til sidst Middelfart, hvor det sidste sol var ved at forsvinde. 

Oprangeringen bestod af MY 1126 og 4 vogne; B 51 86 20-80 332-1, B 50 86 20-83 064-8, BD 51 86 82-80 029-8 og B 50 86 20-83 520-9.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.