MZ 1401 med godsvogne til Padborg – Maj 2020

Om lørdagen den 2. maj kørte Danmarks Jernbanemuseum fra Odense til først Roskilde hvor der blev optaget vogne og dernæst til Centralværkstedet på Otto Busses vej. Her blev der læsset diverse reservedele som skulle flyttes til den gamle stykgodsterminal i Padborg, hvor Danmarks Jernbanemuseum har lejet sig ind. 

Om søndagen fulgte jeg så toget fra Odense til Padborg, hvor jeg startede ud med et par billeder Byens Bro i Odense. Herefter blev det til et side/bagskud lidt uden for Odense, da solen ikke står optimalt på denne tid af dagen. 

Herefter kørte jeg til Fårhus, hvor jeg havde håbet at få et godt billede, da solen skulle stå godt på denne tid af dagen. Desværre så var det meget overskydet, så det blev ikke så godt det kunne have været. 

Så gik turen til Padborg, hvor jeg blev en times tid, inden tur gik hjem af igen. 

Senere på dagen, da det begyndte at nærme sig afgang fra Padborg, kørte jeg en tur til Den Gamle Lillebæltsbro. Det er altid lidt en joker om man er heldig at få et godt billede uden biler der er i vejen, og desværre skulle der lige komme en bil med campingvogn forbi, men det blev da nogenlunde. 

Til slut kørte jeg til Elmelund hvor det blev til at par side skud, og igen drillede solen ved at gemme sig bag en fotosky. 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.