MZ 1452 med Militærtog fra Aarhus Havn – 22-08-2023
Mandag den 21. august kørte MZ 1452 med en række fladvogne samt personvogn (Bckmh) fra Fredericia til Aarhus. Det skyldes at Aarhus samt Esbjerg havn i disse uger yder værtsnation støtte til USA, og en hel del amerikanske militært materiel samt køretøjer skal transporteres videre mod Østeuropa af både bane og lastbil.
Om mandagen blev det til et enkelt billede af toget på vej mod Aarhus Havn, først ved Stilling, hvor jeg desværre ikke nåede frem i så god tid, så det blev lidt et panik billede. Derefter kørte jeg mod havnen, hvorfra det blev til et par billeder.
Tirsdag havde man så fået læsset vognene med primært kampvogne. Om eftermiddagen kørtes der mod Fredericia, hvorfra der køres videre mod syd med el lokomotiv som trækkraft. Jeg starte ud med et par billeder af toget på vej op fra havnen mod Aarhus Hovedbanegård. Derefter gik turen hurtigt videre mod Hylke ved Skanderborg, hvor fra det blev til et par fine billeder af toget. Efter toget var passeret kørte jeg til Bredstrup lidt nord for Fredercia, hvor det også lykkes at få et par fine billeder med sol.
Til slut var jeg et smut forbi Børkop station, hvor VIKING-Rail MX 1029 + VIK 1831 var at fine med de gule skærver vogne jeg så i sidste uge på Vejle Havn.