Sjællandstur – Februar 2022

Fredag den 18. februar var jeg taget en tur til Sjælland. Formålet med turen var at få billeder af Snälltåget´s skitog, ET til Odense, samt af EB imens de stadig er “forholdsvis” nye, og selvfølgelig diverse godstog.

Jeg startede ud ved Ringsted, hvor det blev til billeder af C-Rail´s MRD sæt, EB 3237 samt MK 624. Efter lidt tid kørte jeg videre til Borup, hvor 185 403-3 kom igennem med MZ 1456 på krogen på vej mod vest.
Herefter kørte jeg videre til skoven mellem Borup og Kværkeby, hvor jeg var i et godt stykke tid.
Her kom hele 3 stk. Hector Rail godstog forbi inden for godt 1 times tid. Grunden til dette, skyldes der havde været lukket for trafik mod Tyskland i forbindelse med stormen “Nora”, som havde væltet en del træer mellem Padborg-Hamborg. Imens blev det også til en række EB samt ER/MF billeder.

Derefter kørte jeg en lille afstikker til Køge. Her blev det først til et billede af MK 619, og herefter MX 1019 og MX 1018 som nu stod ved Contec Rail´s remise. MX 1017 stod inde i selve remisen, men den blev det ikke til noget billede af. De 3 har ellers i en del år efterhånden har stået på en sidespor lidt der fra. Derefter gik turen til Glostrup, hvor det blev til to billeder af MY 1158. Så kørte jeg til Hedehusene, og her blev det til et par billeder af Green Cargo på vej med Volvo toget.

Så gik turen tilbage mod Ringsted, nær ved Kværkeby. Her fik jeg billeder af endnu et Hector Rail godstog, dog denne gang på vej øst på. Det blev også til et billede af ER 35 + MF 51 (begge i rød) på vej vest på. Der næst kørte jeg tilbage i skoven mellem Borup og Kværkeby, dog nu på en ny lokation. Her fik jeg en del billeder af EB/ER/MF. Det blev også til et par billeder af TX Logistik 185 418-3 der var solo på vej mod øst. Herefter et par billeder af DB Cargo godstog med henholdsvis EG 3106 og EG 3103 på vej mod vest. Der ud over kom ER sæt 29(rød) + ukendt ER også forbi på vej mod vest. Det sidste billede fra denne lokation blev øltoget med EG 3108 på vej mod øst. Da var det desværre begyndt at regne, så jeg kørte mod Sorø.

De sidste af billederne er fra Sorø, da jeg her kunne gemme mig i ly ved et perron skur. Det blev til en del billeder af ER/MF/MG da regnvejret imellem tiden var blevet til snevejr. Efter lidt tid der kom EG 3110 med et godstog ind i spor 3 til overhaling på vej mod Øst. Efter nogen tid kom der så det ene ET løb mod Odense også forbi. Der køres to løb med ET mod Odense hver fredag. Snevejret tog til, og også EG 3312 kom forbi med et forholdsvis kort godstog mod øst. Så kom Hector Rail endelig forbi med Snälltåget´s skitog på vej mod Padborg, og det blev til et par billeder af dette. Til slut et billede af det ene EB løb som også køres om fredagen.

2 kommentarer

  • Jørgen Porsby

    Gid billederne sad i mit kamera. Velegnet til på sporet af 20xx. Jeg drømmer tit om at gøre det samme, dog har jeg billeder af tog fra rejser i Europa,mest lokomotiver.
    Mvh Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.