TME 1526 med Tesla biltog, MX 1023 + 1833 med tom Mærsktog, Z70 + MZ 1457 med Hr/Røn samt MY 1152 + 183x med Cement – 09-04-2024

Tirsdag den 9. april blev det til en del forskellige steder. Jeg startede ud mellem Sommersted-Farris hvor C Rail Safety med TME 1526 passerede med biltog læsset med Tesla Model Y biler. Herefter kørte jeg til Vamdrup, hvor jeg fik en del billeder under omløb samt rangering ud til Auto Logik. Derefter kørte jeg til Vejle, hvor det blev til et par billeder af VIKING-Rail med tomt Mærsk tog fra Aarhus til Taulov pga. væltet træ, nedreven køreledning ved Hedensted dagen før. Det var MX 1023 + 1833 der trak dette tog.
Ved middags tid blev det så til et par billeder af DB Cargo med Z70 + MZ 1457 med godstoget til Herning/Rønland i Grejsdalen. Der var en del containertanke med, der ud over 2 vogne læsset med træstammer, som jeg ikke før har set indgå i dette tog. Desværre havde jeg lidt problemer med fokus på kameraet, så det blev kun til et par billeder. Til slut blev det så til billeder af forsinket Cement tog ved Gudsø, trukket af VIKING Rail MY 1152 + 183x.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.