Tog billeder den 27. februar 2022
Søndag den 27. februar var jeg ude for at fotografere lidt af hvert 🙂
Jeg startede ud ved Assendrup, hvor det blev til et par billeder af MZ 1457 på vej nord på med Mærsktoget. Herefter kørte jeg videre til Vejle ved Skyttehuset, og nåede lige at frem til at få et par billeder af MZ 1456 på vej mod Aalborg Østhavn. Derefter kørte jeg til Gudsø mellem Kolding og Taulov, og her blev det først til et par billeder af DB Cargo med EG 3112, og kort tid efter kom så Hector Rail forbi med Snälltåget´s skitog.
Så gik turen hurtigt videre, og jeg nåede lige frem til Aarup til at få endnu et par billeder af Snälltåget´s skitog. Derefter blev det til et billede af ER sæt 29 på vej vest over, og kort tid efter kom EG 3112 så også forbi. Herefter kom Contec Rail´s MX 1008 på vej mod øst med et læs skinner.
Herefter kørte jeg til Ejstrup mellem Lunderskov og Kolding, og her blev det først til et billede af BR 185 327-1 mod og imens den passerede, kom MZ 1452 så mod nord med spånplader til Herning. Inden jeg kørte fra Ejstrup blev det også til et billede af Hector Rails 241.006.
Derefter gik turen videre til Grejsdalen, nærmere bestemt ved Hørup, som det vist er første gang jeg besøger. Her blev det til endnu et par billeder af MZ 1452 på vej mod Herning. Der kunne dog godt trænge til at blive klippet lidt træer hist og her 🙂 Det forlød at MY 1146 også senere skulle til Vejle/Herning, så jeg kørte til Vejle, ud langs Ibæk Strandvej, og her blev det til lidt Arriva billeder af først 2 stk Desiro og en Lint efterfølgende. Da det trak lidt ud, så kørte jeg til Børkop, hvor MY 1146 blev taget ind i spor 2.