Tysklandtur 2017 – Harzen
Fredag morgen den 26 maj gik turen videre fra Bremen til Harzen, hvor vi var resten af turen til søndag den 28 maj. De første billeder er fra Eisfelder Talmühle hvor vi havde bestemt os for at middagen skulle nydes i stationsbygningen. Desværre for os meldte de fuld optaget på grund af et andet arrangement, så efter et par hurtigere billeder, valgte vi at køre videre til Drei Annen Hohne.
Herfra steg vi på toget mod Brocken, hvorefter turen gik stejlt op mod bjerget. Heldigvis for os var vejret med os, og i forhold til sidste gang hvor vi gik rundt og frøs, var der fint solskin og omkring 15 grader. Herefter gik turen videre til Gernrode hvor vi denne gang havde valgt at booke hotel, og efter at have tjekket ind skulle vi selvfølgelig en tur ned til stationen. Her var 99 6001 ved at få fyldt flere kul på, samt ordnet efter dagens kørsler.
Lørdag kørte vi igen sted mod Drei Annen Hohne, og valgte denne gang at forsætte på gåben først lidt længere op af, hvor vi fik et par billeder, og senere en længere tur ned ad, hvor vi fik et par billeder ved banen´s eneste tunnel. De sidste billeder er fra området omkring Drahtzug, Sternhaus Haferfeld og Gernrode.