Tysklandtur 2019 – Dampfloktreffen – Fredag

Vi er nu nået til fredag den 12. april som var den rigtige første dag i Dampfloktreffen arrangementet. Der var planlagt 2 kørsler om fredagen til henholdsvis Berlin med BR 01 202 om eftermiddagen og retur igen til Dresden, samt BR 52 8195 til Zittau om formiddagen og herefter retur til Dresden.
Vi havde dagen inden fundet en viadukt via Google Maps(dejligt værktøj når der skal planlægges mulige foto steder), som lå i byen Schmölln-Putzkau, der ligger på strækningen mod Zittau, så her startede vi ud fredag morgen. Efter toget fra kommet forbi, kørte vi lidt mere syd på mod Taubenheim hvor vi fik endnu et par billeder af toget syd på. 
  
Herefter kørte vi nord for Dresden for at finde en placering til at fotografere toget mod Berlin, samt også at få nogle billeder af en materiel transport af BR 50 3610 samt BR 03 2155 til Dresden. Vi havde fundet en lang lige strækning, hvor der var en bro over banen. Så på grund at der ikke var så meget sol(og dermed ikke modlys), kunne vi blot vende os den anden vej og afvente BR 01 202 køre mod Berlin, efter at BR 50 3610 samt BR 03 2155 først var kommet forbi godt 15 minutter før mod Dresden.

Efter begge var passeret kørte vi lidt nord for Elsterwerda for at håbe på at kunne fange BR 01 202 endnu en gang, da den skulle gøre et ophold i Elsterwerda. Det lykkes heldigvis at finde et sted i god tid. Efter den var passeret så kørte vi mod Dresden for at besøge selve remise området hvor de forskellige lokomotiver som ikke var ude at køre var at finde, mere her om senere i næste opslag. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.