Tysklandtur 2022 – Lørdag – DR 01 0509-8 til/fra Binz
Lørdag den 11. juni efter vi om formiddagen havde kigget på BR 86/V100, kørte vi fra Rügen ind på fastlandet. Der skulle nemlig komme et damplokomotiv af typen 01 fra Berlin til Binz. Toget var startet ud i Leipzig med ellokomotivet 145 043-2 som trækkraft, og fra Berlin var det så med det oliefyrede damplokomotiv 01 0509-8 i front. Om fredagen havde vi udset os et sted der ville være passede til toget mellem Rostock og Stralsund.
Så ca. 10 km fra Stralsund, fik vi et par billeder af toget fra en vejbro der førte over banen. Desværre var solen gået sin vej, så det kunne have været mere vellykket. Efter toget var passeret kørte vi til næste planlagte sted mellem Stralsund og Miltzow. Her var solen med, og det blev til et par fine billeder. Grunden til man kørte til Miltzow som ligger syd fra Stralsund, og ikke blev kørte direkte til Rugen, var at så ville damplokomotivet vende rigtigt når der skulle køres hjem fra Binz. Så fra Miltzow og resten af turen til Binz, var det med ellokomotivet i front. Efter toget var passeret mod Miltzow, kørte vi til Stralsund Rügendamm. Her var der et længere ophold, da den normale vejbro som er mellem fastlandet og Rügen, skulle op så diverse både kunne sejle forbi. Så det blev til en del forskellige billeder her fra.
Vi havde tidligere fået information omkring at damplokomotivet ville blive koblet af toget i Bergen auf Rügen, og det derefter ville komme solo til Putbus for forsyning. Så vi kørte til Putbus, og jeg havde placeret mig i skoven lidt før Putbus, og afventede så toget. Desværre så holdte dette ikke stik, så det blev der ikke til nogen billeder af.
Sidst på dagen da toget skulle køre fra Binz kørte vi først syd for Rostock for at se endnu en 103(mere om dette i en anden post). Efter vi havde set denne, kørte vi til Ribnitz-Damgarten, hvor det blev til de sidste billeder af toget. Alt i alt noget mere vellykket end da vi i oktober for 2 år siden også forsøgte se samme damplokomotiv køre fra Rügen.