Ikke kategoriseret

Tysklandtur – April 2025 – Dresdner Dampfloktreffen – Fredag

Fredag den 11. april ved middags tid startede dette års Dresdner Dampfloktreffen så rigtigt. Som tidligere år blever der være arrangeret en “Fanfahrt” om fredagen, og dette år var med de 2 elektriske lokomotiver E 94 088 samt E 77 10. E 94 088 kan man vel nærmest kalde en tysk krokodille og den første af slagsen jeg har fotograferet.

Toget skulle køre følgende route: Dresden Hbf. – Großenhain Cottbuser Bf. – Ortrand – Ruhland – Elsterwerda Biehla – Falkenberg – Röderau – Dresden Hbf. Jeg startede ud med at fotografere toget nord for Weinböhla, og det blev til en del ventetid da toget var blevet ca. 45 min forsinket. Herefter kørte jeg til Ortrand og nåede frem i fin tid til at få et par billeder her nord for også. Det er meget skov område her omkring, så der var ikke så mange muligheder for at fotografere på denne enkelt sporede strækning.
Så kørte jeg til Lauchhammer, hvor det også blev til par fine billeder af toget, men nu i sandwich format, hvor E 94 088 var forrest, herefter vogne, og så E 77 10 bagerst.

Jeg kørte derefter syd på mod Dresden igen, nærmere bestemt til området Niederau, ved den lille by “Jessen”. Her fik jeg først et par billeder af damplokomotivet BR 50 3501 som var på vej mod Dresden fra Meiningen. Her var det også første gang jeg fik dronen i aktion, da der var et godt åbent område. Lidt tid efter kom så også E 77 10 samt E 94 088 forbi på vej mod Dresden.

Der går fra Weinböhla 2 strækninger nord på, og i følge planen skulle MY 1142 samt damplokomotivet BR 95 1027 komme på den strækning jeg stod tættest på(den østlige) – det viste sig desværre at den istedet ankom på den vestlige strækning, men heldigt nok, så kunne jeg afligevel fotografere den fra hvor jeg stod med max tele 🙂 Det blev dagens sidste billeder her fra, og jeg kørte ind til Dresden at deltage i nat fotograferingen ved remisen – mere her om i næste post.


Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk

Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.