Tysklandtur 2022 – Fredag/Lørdag/Søndag – BR 86 samt V 100

Fredag aften kørte vi til byen Putbus hvor Rügensche BäderBahn “Rasende Roland” har deres remise område. I byen findes der både normalsporet jernbane samt smalsporet jernbane som Rasende Roland køre på. Strækningen mellem Putbus og Lauterbach Mole er 3 skinne, dvs. så der kan både køres med normalt sporet og smalsporet materiel på strækningen. I Putbus er man i gang med at bygge flere store nye haller til opbevaring af deres materiel, samt også et vandtårn. Så desværre var der lidt byggerod i baggrunden af nogle af billederne her fra.

Efter have snuet lidt rundt på stationen, og vi skulle til at køre, kunne vi se en orange 106 756-0(V60) ankomme, som med sig havde BR 86 1744-1 + 112 565-7(V 100), samt 2 grønne passagervogne + en lille rejsegodsvogn. Så det blev til en række billeder af disse imens der blev rangeret.

Lørdag morgen startede vi ved Lauterbach Mole, hvor det blev et par billeder af dagens første tog med BR 86 i front. Efter dette kørte vi til Putbus, hvor vi så V 100 ankomme med to fine armsignaler i baggrunden. Herefter kørte vi ud af Putbus mod Bergen, hvor blev til et billede af toget med V 100 i front igen. Så kørte vi retur til Putbus igen, hvor vi denne gang fik billeder af toget med BR 86 i front mod Lauterbach Mole, igen med armsignaler.

Efter dette blev det igen til et par billeder lidt uden for Putbus, dog fra en lidt anden vinkel. Efter dette kørte vi mod Stralsund for at se BR 01, mere om dette i en anden artikel.

Efter være kommet retur fra Stralsund delte vi os, og jeg kørte lidt nærmere mod Bergen, hvor jeg havde udset mig et sted hvor banen går forbi et tidligere ledvogter hus i skoven. Efter toget havde passeret her med både BR 86 samt V 100 retur den anden vej, kørte vi ned til Lauterbach. Her blev det til et par fine sol billeder af toget, både den ene og anden vej.

Så rykkede vi helt ned til Lauterbach station, hvor fra det også blev til et par billeder af toget med BR 86 samt V 100 retur.

Søndag morgen startede vi igen ud ved Lauterbach Mole, og denne gang havde jeg besluttet mig for at se om jeg kunne tage et par billeder af toget langs vandet. Desværre kom toget ikke så langt frem, så det kom fri for sejlbådes master, men et enkelt billede blev det da til. Derefter kørte vi til et nyt udvalgt sted ude på landet mellem Bergen og Putbus. Her lykkes det rigtig godt, med fin sol på fronten, og det blev også til et par billeder af toget på vej retur mod Bergen igen, med V 100 i front.
Derefter kørte vi til Putbus, hvor det blev til flere billeder af toget med armsignaler, fra en ny vinkel.

Ved frokost tid kørte vi så til Bergen, hvor vi først fik et par billeder af toget ankomme, hvor det passerede en gammel post. Herefter blev BR 86 koblet af toget og rangerede til den lille 2 sporede remise, da der skulle fyldes vand på. Så imens der ikke kørtes, benyttede vi tiden til at få lidt mad at spise, samt tanket bilen.

Ved de to næste afgang fra Bergen mod Putbus, havde vi placeret os i udkanten af Bergen, hvor det til flere fine billeder af toget. Ved anden sidste afgang havde vi fundet et sted tættere på den gamle post, og her blev det også til et par billeder af toget på vej mod Putbus med BR 86 i front. Til returen med V100 i front kørte vi igen denne gang ud til den tidligere benyttede lokation på landet mellem Putbus og Bergen, hvor det også blev til fine billeder med sol.

Det sidste planlagte sted med BR 86 i front mod Putbus, var fra en tidligere banedæmning, lige før toget ankommer til Putbus. Desværre så gik en sky for solen få minutter før toget passerede, så billederne blev ikke helt optimale. De sidste blev af V 100 på vej retur mod Bergen i udkanten af byen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.