Tysklandtur 2020 – Fredag – Molli Bahn

Fredag den 2. oktober startede dette års Tysklandtur. Oprindelig ville jeg gerne have været afsted tilbage i Maj, men disse planer måtte aflyses på grund af Corona. 
Så turen startede ud med tidligt om morgenen at køre mod Sjælland for at samle mine to rejse rejsekammerater op. Efter et stop i Ringsted og dernæst Fensmark, og så gik turen ellers mod Gedser, for at sejle mod Rostock. Efter at have sejlet med færgen “Berlin” i godt 1 time og 45 kørte vi i land, og turen gik herefter mod Bad Doberan. 

I Bad Doberan ligger banen “Mecklenburgische Bäderbahn Molli”, ellers også blot kaldet Molli Bahn, som strækker sig mellem Bad Boberan, Heiligendamm og Kühlungsborn West.
Banen er 15,4 km lang, og det tager godt 40 minutter at køre fra den ene ende til den anden.  

Det blev til en del forskellige billeder rundt på strækningen, og sidst på dagen blev der også rangeret i Kühlungsborn West som klargøringen til arrangementet dagen efter.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.