Veterantog Vest – Juletog til Tønder – 22-12-2024
Søndag den 22. december kørte Veterantog Vest juletog fra Esbjerg til Tønder og retur. Desværre er det formentlig den sidste juletogs tur på denne strækning, da Tønderbanen overgår til ERTMS fra april 2025.
Det betyder for at kunne køre på strækningen skal lokomotivet være udrustet med ETCS, og dette er der ingen veterantog som er endnu. Der ud over er det desværre meget dyrt, og besværligt at få godkendt.
Det første billeder er fra Bramming, hvor Veterantog Vest har til huse i remisen der ligger langs med banen der går mod Tønder. Herefter kørte vi til mellem Bramming og Tønder, hvor det blev blandt andet et fint drone billede fra hvor banen går over Sneum Å. Herefter kørte vi til Esbjerg hvor det blev til lidt forskellige billeder af toget.
Da det begyndte nærme sig afgang fra Esbjerg mod Tønder, kørte vi mod Sejstrup, hvorfra det også blev til et ganske fint drone billede, samt almindelig billede af toget. Derefter kørte vi syd på, og kom lidt foran toget, da det skulle krydse med et andet tog i Gredstedbro. Så lidt syd herfra, fik vi et sideskud af toget.
Derefter gik det rask videre syd på, og næste planlagte stop var lige syd for Ribe. Her blev det til et par rigtige fine billeder af toget, og i baggrunden ses blandt andet, Ribe Domkirke, Ribe Vandtårn og Ribe Kloster.
Så kørte vi mod Bredebro, hvor jeg fik endnu et drone billede af toget, samt et par almindelige billeder mere, inden vi kørte til Bredebro hvor der igen skulle være en krydsning.
Herefter satte vi kurs med Tønder, hvor vi fra den tidligere læsse plads fik en række billeder af toget ankomme i spor 2. Efter kort tid blev der foretaget omløb med MT 152, og der blev rangeret til stammen, så toget var klar til at afgå mod nord om nogen timer senere.
Efter MT 152 blev slukket fik vi taget lidt forskellige billeder af toget holdene i spor 2.
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.