Z70 740 med gods fra Herning til Esbjerg – 15-08-2023

Onsdag den 16. august var jeg til middags tid taget til Herning. Planen var at følge NJJ Z70 740 som DB Cargo har indlejet for at håndtere gods kørsler til/fra Herning samt Rønland, da det nu er det nye signal system som er på strækningerne her. Der køres om onsdagene fra Herning ved en 13.20 tiden mod Esbjerg, hvorfra godset så kommer videre med MZ/ME i front.

De første billeder er dog fra Vejle, da det forlød at VIKING-Rail skulle en tur på havnen med en række gule skærver vogne, som Hector Rail tidligere på dagen havde trukket til Fredericia.
Det blev til et par billeder af MY 1148 + VIK 1831 som holdt med vognene på syd kajen.

Jeg kom i god tid til Herning, så det blev til en del video imens at Z70 maskinen blev klargjort og tjekket igennem. Efter Z70 havde rangeret til vognene der skulle med mod Esbjerg, kørte jeg til lidt uden for Studsgård, hvorfra de første billeder at toget på vej mod Esbjerg blev taget. Herefter gik turen hurtigt videre mod Kibæk hvor jeg havde håbet på toget skulle ind til overhaling. Men da jeg kom forbi stationen kunne jeg se at en Arriva Lint holdt der, så jeg gik ud fra at den måtte være passeret her, så jeg kørte mod Skjern. På vejen mod Skjern kom jeg dog forbi Troldhede, hvor bommene netop startede som jeg havde krydset dem, så jeg holdt hurtigt ind ved stationen, og fik et par billeder af tog passere forbi her.

Så gik turen ellers mod Skjern, hvor det også lykkes at komme frem i tid til at få en række billeder af toget på vej ind på stationen. Ved Skjern skulle der foretages omløb for at kunne køre mod Esbjerg, så Z70 blev koblet fra stammen og kørte så mod nord for at løbe om. Af en eller anden grund så skulle toget et godt stykke nord ud af strækningen mod Vemb, for at ERMTS systemet kan tillade der køre den anden vej. Så jeg undrede mig lidt da den kørte mod nord, og der gik en 5 minutter før den igen kunne ses tilbage mod stationen for at fuldføre omløbet.

De næste billeder er så fra udkanten af Skjern ved det nu slukkede I signal, hyggeligt sted. Derefter kørte jeg mod Guldager, hvor jeg igen håbede på toget skulle ind, men desværre kom til Arriva tog først, så efter et par billeder kørte jeg så mod Esbjerg. Herfra blev det til et enkelt billede af MZ 1452 på havnesporet, som skulle hente vognene fra Z70.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.