Z70 740 + MX 1023 med skærver vogne, MY 1146 + 1831 med cementtog og MZ 1456 med flasketog – 11-08-2026
Tirsdag den 11. august var jeg taget tidlig afsted mod Vejle, da det forlød at VIKING-Rail skulle køre med Z70 740 + MX 1023 med 5 skærver vogne mod Herning. Jeg startede ud i Grejsdalen, med desværre havde jeg fået sat en indstilling forkert på mit kamera – så ingen billeder her fra. Jeg kørte derfor videre mod Thyregod, hvor jeg kunne se solen ville stå godt – jeg fik et par billeder af toget lige uden for Thyregod og efterfølgende lige efter – da toget skulle ind til krydsning.
Derefter kørte jeg mod Gudsø ved Kolding, og afventede dagens Cementtog – og det blev til et par fine billeder af MY 1146 + 1831 som trak dagens cementtog. Senere på dagen var jeg ved Kolding Fjord, desværre var det blevet nået skyet her, da VIKING-Rail med 185 408-2 med tomme VTG korn vogne fra Taulov mod Padborg.
Over middag kørte jeg til Kavslunde, hvor jeg først fik et billede af Snalltåget med 7193 624 i front på toget mod Stockholm. Kort tid efter kom Hector Rail forbi med et tog med tomme skinnevogne fra Ringsted mod Fredericia. Og så godt en halv times tid efter, kom DB Cargo MZ 1456 så forbi med flasketoget fra Høje Taastrup mod Fredericia. Til slut kørte jeg til Kolding fjord igen, hvor jeg fik et par billeder af VIKING-Rail med MY 1146 + 1831 i front for retur cementtoget.
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.