MX 1006 + ME 1534 med Railservice måletog, MX 1023 + 1833 med Mærsktog samt diverse – 02-05-2025
Fredag eftermiddag den 2. maj var jeg taget ud i det gode forårsvejr, da Railservice´s årlige måletog skulle på tur. Jeg var startet ud ved Kolding Fjord, da det denne gang var Contec Rail som skulle sørge for trækkraft til kørslerne, og her fik jeg et par billeder af MX 1006 + ME 1534 på vej mod Padborg.
Da det først var et par timer senere toget skulle afgår fra Padborg, kørte jeg til Kavslunde hvor det blev til lidt “tidsfordriv” billeder af blandet materiel.
Efter have set lidt forskelligt her, kørte jeg ned mellem Sommersted og Vojens, hvor jeg fandt en fin rapsmark. Her blev det til et par fine billeder af MX 1006 + Railservice måletog + ME 1534.
Derefter kørte jeg nord på, til Fredericia hvor toget skulle vende for at køre øst på, men desværre holdt toget ikke ude i solen, så det blev til et enkelt billede, hvorefter jeg kørte til Ejby. Her blev det så til de sidste billeder af måletoget for denne gang og nu med ME 1534 i front af toget.
På vej hjem af kørte jeg forbi Eriknauer (mellem Horsens og Hedensted) hvor jeg fik et par billeder af VIKING-Rail MX 1023 + 1833 med Mærsktoget fra Aarhus havn til Taulov. Faktisk et rigtig fint sted i forhold til masterne, specielt sidst på dagen, hvor solen står rigtig fint der.
Modtag opdateringer når nyt indhold publiceres på SimonTog.dk
Abonner for at få de seneste indlæg sendt til din e-mail.