Støtteforeningen KLK – Kørsel med Y-tog på Lemvigbanen – 29-04-2023

Lørdag den 29. april var jeg taget en tur til Vemb. Støtteforeningen KLK havde nemlig arrangeret afskedstur med Y-tog på Lemvigbanen, da det til næste år desværre er slut med de hyggelige Y-tog, som i stedet erstattes af nye batteritog. For en gang skyld så fulgte jeg ikke toget langs skinnerne, men var i stedet med toget på hele turen.

Inden da, blev det dog til et par billeder af Y-Tog i ordinær drift lidt efter Bækmarksbro, ved rapsmarken som jeg tidligere havde besøgt om tirsdagen, i forbindelse med DB Cargo kørte til Rønland med TME 1526. Efter toget var passeret her kørte jeg til udkanten af Vemb, og afventede at dagens særtog skulle ankomme. Det blev det først til et par billeder af Desiro tog på vej mod Holstebro, hvor der var sat lys i begge ender 😉

Turen startede som sagt ud i Vemb, hvor efter vi kørte mod første stop ved Fåre Station, hvor Bjergbanen har til huse. Bjergbanen købte stationen tilbage i 2015, og har et halvt Y-Tog til at stå unden for (MjbaD Ys 48). Bjergbanen er jo oprindelig kendt som strækningen der går fra Lemvig station og ned til Lemvig havn(opringelig Lemvig Havnebane), hvor der blev kørt med det “halve Y-tog” MjbaD YM 15 (Fjorden). Desværre er sporet i for dårlig stand, så der må ikke længere køres der på, og sidst der blev kørt var tilbage i 2018. Efter et længere ophold ved Fåre kørte vi så videre mod Lemvig, hvor det blev til et par hurtige billeder og kørte nu videre mod Thyborøn.

Ved Victoria Street Station, blev der gjort et fotostop, og den venlige lokomotivfører havde tændt for lyset i bag enden af toget, så det så ud som om toget reelt var på vej mod Lemvig. Så efter et par hurtige billeder kørte vi til Thyborøn og efter godt 10 minutter, og diverse billeder fra forskellige vinkler og placeringer, kørte vi tilbage mod Rønland.

Ved Rønland havde vi et længere ophold, da der her skulle krydses med et andet Y-Tog på vej mod Thyborøn. Så ved Rønland blev det også til en hel del forskellige billeder, inden vi kørte videre.

Næste stop var et kort stop ved Strande, hvor det blot lige var hurtig ud og skyde et par skud, hvorefter forsatte til Lemvig. I Lemvig blev det til et par fine billeder af toget holdende ved stationen, og flaget var hejst i dagens anledning. Det blev også til et enkelt billede af tidligere nævnte “Fjorden” som desværre er malet hen af siden.

Det første stop på vej mod Vemb igen, blev ved Bonnet Station. Her var det igen et 5-10 minutters stop, og jeg fik også taget et enkelt førerrums billede herfra. Derefter kørte vi videre til Bækmarksbro hvor vi holdt i 10 minutter, og fik taget et par billeder. Det sidste fotostop blev ved det lille hyggelig trinbræt ved Amstrup, hvor det også blev til flere forskellige billeder. Efter ankomst ved slut destinationen ved Vemb, og have taget et enkelt billede kørte jeg til lidt efter Bækmarksbro, hvor en fotosky desværre satte lidt en dæmper på hvad der ellers kunne have været et fint Y-Togs billede med raps mark i baggrunden.

4 kommentarer

  • Paul Paulsen

    Det var i 2018, der blev kørt sidste gang på de dårlige sveller og ikke (og sidst der blev kørt var tilbage i 2013)
    Tak for besøget og en hyggelig dag

  • Henrik Roessell

    Hi Simon!
    Jeg skriver fra den anden side af kloden og ville bare lige sige tak for alle dine fine fotos og videos. Har nydt dem i flere aar nu.
    Min hobby er at samle paa frimaerker med tog fra hele verden og har osse en god samling fotos af Amerika tog. Hvis interesseret kunne Jeg e-maile nogen til Dig 😉
    MVH Henrik

    • Simon Mosbjerg Mørch

      Hej Henrik

      Mange tak, altid dejligt når der nogen der sætter pris på ens arbejde(læs hobby :)).
      Du må da gerne sende nogle, det kunne være spændende at se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.